Om Yoga
Du som individ og din menneskelige bevidsthed forenes med den uendelige og kreative bevidsthed gennem Yoga.
Yogaen og dens mange fantastiske elementer og egenskaber, er et af mine essentielle værktøjer til at bringe dig nærmere dig selv og den healing du har brug for.
Det oprindelige og primære formål med yoga og meditation er at ”stilne sindets bevægelser”
Ordet ”Yoga” betyder at forene. Krop, sind og sjæl forenes igennem yoga.
Du som individ og din menneskelige bevidsthed forenes med den uendelige og kreative bevidsthed gennem Yoga.
Yoga er i sin oprindelse en åndelig disciplin som søger at skabe balance og indsigt i mennesket. Samtidig er det en helt fantastisk dybtvirkende og avanceret form for rehabiliteringsterapi, der både arbejder på det fysiske, mentale og følelsesmæssige plan.
Traditionelt er yoga holistisk og man ser derfor på det hele menneske og vi mennesker er energivæsener.
Forskellige udfordringer og blokeringer, sygdomme og skavanker kan skyldes forstyrrelser i de underliggende energistrømme i kroppen. Ved regelmæssig udøvelse af yoga, meditation og åndedrætstræning, justeres energien og de oplevede symptomer kan mindskes eller forsvinde helt.
Yoga udvider også din måde at opleve og forstå dig selv, dine omgivelser og livet på.
Yoga bringer dybde og mening til dit liv, samtidig med at yoga styrker krop, sind og sjæl, hvilket er højst nødvendigt med det liv de fleste lever i dag.
Menneskets bevidsthed er potentielt uendelig og kreativ, men i praksis begrænset.
Igennem en vedvarende yoga praksis kan vi åbne op for og forbinde os med vores uendelige kreative bevidsthed – en indre kraft som vi alle har adgang til. Dine muligheder og dit potentiale er afhængig af din bevidsthed og din opmærksomhed.