En weekend som den blide, varme medvind, der omkranser dig i hellig kærlighed og hjælper dig til at stå stærkt i din kvindekraft.
Med ord, lyd og bevægelse skabes et trygt rum til udvikling.
Gennem meditation, arbejde med lydens og stemmens healende effekt, dybe afspændende lyd – og gongbade, yoga, dans, natur og visdomsord guides du til et dybere nærvær med både det bevidste og ubevidste i dig selv.
Genkender du dette?
Du har nærmest alt det, du har behov for. Du mangler ingenting. Alligevel savner du ofte noget.
Uden helt at kunne sætte nærmere ord på. Det er bare en fornemmelse – en lille tomhed som sniger sig ind mellem sprækkerne.
Måske du på samme måde mærker en længsel efter større forbundethed. Ikke mindst med dig selv og alt, hvad du indeholder. For dybt inde ved du godt, at al forandring starter indefra.
Samtidig higer du måske efter indre ro. Sådan en tilstand, som kun rent nærvær kan indgyde.
Eller måske trænger du blot til et selvkærligt pusterum omgivet af ligesindede og nysgerrige kvinder.
Til at være en del af et omsorgsfuldt og udviklende fællesskab og blive forkælet på alle planer.
Så er denne magiske kvinde weekend noget for dig!
Program
Fredag
– starter vi med at skabe et kærligt fællesskab og sætte intentionen for weekenden. Vi bevæger os derefter dybere ind i viden omkring den fantastiske kvindekrop og den visdom, som er gemt her på et celle- og energiplan. Med små øvelser guides du til et nærvær med dig selv og andre, hvorefter vi bruger lydens og bevægelsens evne til at kontakte urkraften i din kerne. Himmelsk ceremoniel cacao serveres her på den første dag, for at invitere dig til og støtte dig i åbning af hjertet.
Lørdag
-starter vi i stilhed med nærende yoga der blidt åbner dig op og skaber flow i hele energisystemet. Stilheden ophæves af sang ved Limfjordens bred efterfulgt af luksus morgenmad a la Karen Louise – Glæd dig!
Dagens visdomsord skaber en større forståelse af, hvad der giver balance i det kvindelige hormonsystem – såvel bevidsthedsmæssigt som mere fysisk.
Med musik og dans går vi dybere ind i healingen af det feminine og maskuline indeni os alle. Aftenen sluttes med dyb, smuk og rensende ceremoni omkring bålet.
Søndag
-starter vi i stilhed med “walking meditation” i den unikke, smukke og healende natur vi er omfavnet af. Vi ender turen ved vandet med fællessang og efterfølgende morgenmad.
Efter egentid og refleksion bevæger vi os i fællesskab dybere ind, og du indhylles i helbredende vibrationer fra Gong, krystalsyngeskåle og andre meditative instrumenter. Lydseancen afsluttes med smuk healende mantrameditation i cirkel – altid en meget stærk og rørende oplevelse.
Vi slutter af i vores cirkel med deling og sang fra hjertet. Siger TAK og på gensyn.
Intuitivt tilrettes programmet undervejs, så det er tilpasset gruppens dynamik og behov. Undervejs er der ligeledes masser af tid til samvær, samtale og sammenhold – og ikke mindst tid til stilhed og refleksion.
Det får du med, når du booker plads på ‘Kvindekraft & Hellig Kærlighed’
Flere skønne og dybe meditationer
- Den dejligste yoga tilpasset kvindekroppen
Undervisning i kvindens hormonsystem, ud fra både et fysisk, psykisk og spirituelt synspunkt
Flere sessioner med sang og undervisning i brugen af din egen lyd
Læring i den healende og forløsende effekt af musik og dans
Læren om ét vigtigt akupressurpunkt til at styrke hjertet og din kvindekraft
Læren om én vidunderlig powerfuld æterisk olie til at støtte din proces
En lille flaske med 100% naturlig æterisk olie
Introduktion til øvelser, som bringer dig i kontakt med dit indre og de lidt mere svære følelser
Lydhealing gennem et langt afspændende, forløsende og vitaliserende Gong & Klangbad
- Fantastisk natur og stilhed
- Masser af grin og smil – for humor er ren medicin
Fællesskab – en weekend tilbragt med andre åbne og hjertevarme sjæle
Fuld forplejning – 3 x frokost, 2 x morgenmad, 2 x aftensmad, flere nærende mellemmåltider med sunde snacks eller juice. Alt mad er lavet fra bunden, vegetarisk og i overensstemmelse med årstiderne, samt fra lokale råvarer. Mellem måltiderne er der adgang til te, kaffe, frugt og små snacks.
- 2 overnatninger på det smukkeste sted lige ned til limfjorden og med omgivende kloster urtehave.
Praktiske oplysninger
kurset finder sted på Skibstedgaard, kammersgårdsvej 30 7760 Hurup. Vi færdes rundt omkring på Skibstedgaard, der har flere bygninger. Bemærk, at vi starter undervisningen fredag i Bakkehuset, kammersgårdsvej 26, der ligger på højre side af grusvejen ned mod Skibstedgaard hovedbygning.
Skibstedgaard er en hyggelig, mindre herregård i Thy med historie tilbage fra 1495 og med en unik beliggenhed direkte ved Skibsted fjord. Området omkring Skibstedgaard er kendt for sine stemningsmættede naturområder, Oldtidshøjene, Lyngheden og Nationalpark Thys vilde klitplantager.
Skibstedgaard er familiedrevet af 3 generationer. Her elsker de at hjælpe med at skabe helt unikke rammer for weekender som vores, samt tilbyde lækre kulinariske oplevelser. “Vi elsker mad og går op i at smagen er brandgod”. På Skibstedgaard er energien rolig, autentisk, ren og kærlig, det vil du hurtigt mærke.
Læs og se mere på www.skibstedgaard.dk
Prisen er 5.000 kr. ved indkvartering i dobbeltværelse
Prisen er 5.500 kr. ved indkvartering i eneværelse
Ved særligt behov for betaling i 2 rater, kontakt da Marie
Rengøring af værelset er inkluderet i prisen.
Tager i afsted sammen, dig og en du holder af, så skriv ved tilmelding hvis i ønsker at dele værelse.
Kurset starter fredag d. 20. sept. kl.10.00.
Du kan tjekke ind fra kl. 09.00 og lige falde til ro og måske gå en tur inden undervisningen begynder.
Søndag d. 22. sept. kl.14.00 siger vi på gensyn.
Medbring
- En lille notesbog og skriveredskaber – også gerne farveblyanter eller tuscher.
- Tøj med til vejret – udetøj/fodtøj til gåturen
- Sengelinned og håndklæde i øko bomuld. (Begge dele kan lejes for 100 kr. ved Karen Louise)
- Der er måtter, tæpper, pøller, puder – men medbring gerne dit eget hvis du ønsker.
Ønsker du at booke ekstra overnatning fra torsdag, hvis du f.eks. kommer langvejsfra kontakt da Karen Louise direkte på karenlouise@skibstedgaard.dk.
Såfremt du har madallergier eller -intoleranser, så giv besked herom ved tilmeldingen.
Tilmeldingen kan ikke refunderes, kun ved tilfælde af arrangørens aflysning. Du har mulighed for at tilkøbe en afbestillingsforsikring på din plads/billet direkte ved Ticketbutler, ligesom på andre billettyper. Du har selv ansvar for at undersøge i hvilke tilfælde den dækker.
Når vi nærmer os, får du alle de praktiske informationer tilsendt på mail. Ved tilmelding godkender du at modtage mails fra Yoga & Hjerterum / v. Marie Zabel, så du kan modtage alle informationer omkring weekenden, både før og efter. Du kan altid afmelde dig igen bagefter.
Har du spørgsmål til tilmelding/mulighed for rate/yoga/gong/lyd m.m, kan du rette henvendelse til Marie på marie@yogaoghjerterum.dk
Dine undervisere
Maria kalder sig for Naturlægen og er uddannet speciallæge i almen medicin, akupunktør og heilpraktiker.
Til daglig driver hun en spirituel, holistisk lægeklinik i Århus og er fast skribent på Naturli bladet.
Maria brænder for at højne bevidstheden om sundhed og bringe mennesker i dybere kontakt med sig selv. For herigennem ser hun, at den selvhelbredende evne i et menneske aktiveres.
Marie er indehaver af “Yoga og Hjerterum”.
Oprindelig er Marie uddannet ergoterapeut, men har de seneste år koncentreret sig om at skabe balance, harmoni og healing gennem bevægelse og lyd.
Marie er uddannet i Naad-, Medi- og Kundalini Yoga og har bl.a taget uddannelse i Gong/lyd i udlandet og er “freelance musiker”. Marie er også uddannet i “Aroma Punkt Terapi”, hvor kraften af æteriske olier anvendes i kombination med akupunkturpunkter.
Vi bobler af glæde indeni for endnu engang at kunne tilbyde denne skønne weekend i fuldstændig fantastiske smukke og danske omgivelser, i samarbejde med skønne Karen Louise på Skibstedgård, der skaber magi gennem mad og hendes væren.
Alle årstider har sin charme og kan noget særligt og vi ser frem til at vi denne gang får den spirende, nærende og smukke maj, på og omkring Skibstedgård, at opleve.
Vi glæder os helt vildt til at byde jer velkommen og til at være i nærvær med jer – til en HEL weekend fyldt med kvindekraft og hellig kærlighed
Kærligst
Maria & Marie
(“Naturlægen” & “Yoga & Hjerterum”)
Dine undervisere
Maria kalder sig for Naturlægen og er uddannet speciallæge i almen medicin, akupunktør og heilpraktiker.
Til daglig driver hun en spirituel, holistisk lægeklinik i Århus og er fast skribent på Naturli bladet.
Maria brænder for at højne bevidstheden om sundhed og bringe mennesker i dybere kontakt med sig selv. For herigennem ser hun, at den selvhelbredende evne i et menneske aktiveres.
Marie er indehaver af “Yoga og Hjerterum”.
Oprindelig er Marie uddannet ergoterapeut, men har de seneste år koncentreret sig om at skabe balance, harmoni og healing gennem bevægelse og lyd.
Marie er uddannet i Naad-, Medi- og Kundalini Yoga og har bl.a taget uddannelse i Gong/lyd i udlandet og er “freelance musiker”. Marie er også uddannet i “Aroma Punkt Terapi”, hvor kraften af æteriske olier anvendes i kombination med akupunkturpunkter.
Vi bobler af glæde indeni for endnu engang at kunne tilbyde denne skønne weekend i fuldstændig fantastiske smukke og danske omgivelser, i samarbejde med skønne Karen Louise på Skibstedgård, der skaber magi gennem mad og hendes væren.
Alle årstider har sin charme og kan noget særligt og vi ser frem til at vi denne gang får den smukke og nærende sensommer, på og omkring Skibstedgård, at opleve.
Vi glæder os helt vildt til at byde jer velkommen og til at være i nærvær med jer – til en HEL weekend fyldt med kvindekraft og hellig kærlighed
Kærligst
Maria & Marie
(“Naturlægen” & “Yoga & Hjerterum”)