Velkommen april, endnu mere lys og spirende energier alle steder ♥
Jeg elsker denne tid, alle de små knopper jeg har set i dag, både i min have og på tur i skoven sammen med min mor, far, datter og nevø – jeg glædes ved hver en spiring og ikke mindst den smukke blå himmel
Jeg har faktisk lavet min yogapraksis i haven i dag – helt fantastisk og solsorten lagde musik til
Her i april drømmer jeg om at starte endnu en KvindeCirkel op og hvad det kan give dig at blive en del af den, kan du læse mere om her i dette indlæg, der også er udkommet som nyhedsbrev.
Jeg bliver ved at glædes med at sprede lydens healende kræfter ud og skabe mulighed for at flere kan få oplevelser med healende lyd. Enten til fælles gong/lydbade i mit Hjerterum, rundt omkring i landet på workshops og events eller som 1-1 Lydterapi.
Langfredag kan du opleve lydhealing her i mit Hjerterum i Vejen. Jeg inviterer dig til “MEDITATIV LANGFREDAG med GONG, KLANG & MEDITATION – fordybelse, forløsning og fornyet energi“. 4 ledige måtter er der pt.
KVINDE RETREATET i Thy til maj er UDSOLGT, det er så fantastisk, TAK for den opbakning Maria aka Naturlægen og jeg får af jer ♥
Næste Retreat bliver til September og den første plads er allerede nuppet. LÆS meget mere HER
Nu til KvindeCirkel ♥
At være med i KvindeCirklen – Kald Kærligheden Hjem, kan give dig et kærligt og nærende pust i en travl hverdag. Det er selvkærlige timer, hvor fokus er på at nære dig selv og din egen udvikling.
Måske du som mange, er en kvinde der giver meget af dig selv til andre, måske du arbejder med mennesker og hjælper andre i dit arbejde og samtidig er du der for din familie og dine nærmeste relationer.
Du er en kvinde der godt ved at det er vigtigt at prioritere dig selv, komme ud af hovedet og ned i kroppen – din krop. Du længes efter at fordybe dig mere og lære dig selv bedre at kende, så du bedre kan skabe den nødvendige balance og få fornyet energi til at være og til at give.
Du ved du skal skabe disse GIVENDE stunder for dig selv – men det er måske lidt svært at få det gjort ofte nok og du ved det vil være en stor hjælpe for dig at blive guidet blødt på vej.
Når vi samles i Kvindecirklen arbejder vi altid med at komme ned i kroppen og mærke os selv i nuet, gennem åndedræt, bevægelse, lydhealing og forskellige guidede øvelser og meditation m.m
Det at komme ned i kroppen er SÅ vigtigt for dig og du ved godt hvor meget det giver dig og du ved at når du endelig har taget valget om at træde ind i et rum hvor dét er målet og hvor du trygt bliver guidet på vej, bliver det lettere og lettere for dig at skabe balance og vælge dig selv til når det er nødvendigt.
JA … Jeg ER klar til flere selvkærlige valg, til at komme med i Cirklen
Du er også bevidst om at du har behov for at udvikle og afvikle gennem livet. At flytte dig og blive støttet i processen med at komme nærmere dig selv og der hvor du gerne vil hen. det gælder både personligt, arbejdsmæssigt, familiemæssigt/relationelt.
Du finder det spændende at blive inspireret og inspirere andre – at spejle dig i andre gennem delinger, mod og sårbarhed. Du ved at de dynamikker og den energi der kan opstå i en gruppe kan virke meget stærkt og meget udviklende og du har lyst til at følges med andre kvinder.
Det at tale ind i forskellige livstemaer, emner om krop, sind, sjæl og ånd vækker din nysgerrighed og du motiveres måske bedre til at handle og holde fast i mere bæredygtige valg, når du har delt det åbenhjertet med andre – andre kvinder der ligesom dig ønsker at kalde kærligheden hjem, hver eneste dag og hepper og støtter dig i dine selvkærlige valg.
Du er åben for inspiration til at handle på nye måder med små konkrete opgaver, “lektier” og mål – bæredygtige og opnåelige. Vi samles i troen på, at vi hver især vælger det til som er mest meningsgivende og motiverende for os. Det er din egen forventning til dig selv, det du tager med dig og den energi du vælger at lægge i Cirklen, der er den vigtigste og man må altid gerne bede om hjælp til at få lyst på, hvad som kunne være det gode og bæredygtige valg for dig.
Noget af det vildt fantastiske du kan opleve i KvindeCirklen er fællesskabet, sammenholdet og den voksende dybde og fortrolighed. Et trygt rum hvor du kan vise hvem du er, men også opdage mange nye sider af dig selv. Et rum hvor du kan få tid til at reflektere og mærke indad og hvor stilheden også bydes velkommen.
Du er glad for at være i naturen i alle årstider. Du er med på bålaftener, røg i håret og vandreture. Du ønsker måske at kunne forbinde og fordybe dig mere til naturen, naturens cyklus, livets cyklus og din egen cyklus
Kan du genkende dig i bare lidt af ovenstående og står du måske et sted i dit liv, hvor du mærker det er tid til forandring.
Tid til at gøre noget andet end det du plejer, tid til at prioritere dig selv mere, så du kan mærke hvilken forandring du skal skabe, retning du skal bevæge dig i, mod den fremtid du ønsker dig
OG
Længes du efter et unikt fællesskab med plads til at tilføre livet mere lethed, leg og glæde og samtidig tale dybere om livet, om det at være menneske og være kvinde i en tid, hvor verden virkelig er foranderlig.
Så kunne en plads i KvindeCirklen være noget for dig – Tilmeld dig HER
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak og jeg svarer gerne på dine spørgsmål så godt jeg kan.
Jeg ønsker at de sidste tilmeldinger lander senest tirsdag d. 11 april efter påske, så brug lidt tid her i påsken på at mærke efter, lyt til hjertet – fokuserer på mulighederne og lad begrænsningerne træde i baggrunden
Ønsker dig en kærlig og nærende påsketid ♥
… en tid der også minder os om at man i lysets kraft kan rejse sig fra hvad som helst ♥
Kærligst
Marie